Tidligere Bygma-direktør køber sig ind i akustikfirma

Nyheder

Tidligere Bygma-direktør køber sig ind i akustikfirma

Jacob Møller, tidligere direktør i Bygma, er den 1. maj 2019 blevet medejer af Akustikcompagniet. Ambitionen er at blive arkitekter og bygherrers førstevalg, når det gælder æstetisk akustikregulering i bygninger.

To nordjyske erhvervsfolk har fundet sammen i akustikfirmaet, Akustikcompagniet, der leverer akustikløsninger til alle slags bygninger. Pr. 1. maj 2019 har stifteren, Thomas Olesen, solgt halvdelen af firmaet til Jacob Møller.

Stærkt makkerpar

Akustikcompagniet, der har base i Dronninglund i Nordjylland, blev startet af malermester Thomas Olesen fra Klokkerholm Malerforretning i 2017. Han har mere end 20 års erfaring som maler og malermester og et indgående kendskab til håndværksmæssige arbejdsgange i moderne byggerier samt spartlede og malede overflader.

Den nye medejer, Jacob Møller, kommer til virksomheden med stor teknisk viden omkring lyd og akustikprodukter. Han har siden 1995 arbejdet i leverandørleddet til byggebranchen – de seneste 10 år som direktør for Bygma i Sæby.

Fremover driver de to ejere Akustikcompagniet i et partnerskab, hvor Jacob Møller er direktør med ansvar for drift, salg og marketing, mens Thomas Olesen tager sig af håndværkere, montage og kvalitetssikring. Ambitionen er at blive arkitekter og bygherrers førstevalg, når det gælder akustikregulering både i forbindelse med renovering og nybyggeri.

»Sammenlagt har vi kompetencer og netværk, som ikke ret mange virksomheder ligger inde med. Vi kan derfor tilbyde at stå i spidsen for hele processen – lige fra rådgivning til levering af færdig akustikløsning«, forklarer Jacob Møller om idéen med det nye makkerskab.

Matcher tendens i byggeriet

Hos Akustikcompagniet oplever de en klar tendens til, at offentlige og private bygherrer i stigende grad ønsker at arbejde med stilrene akustikløsninger, som understøtter arkitekturen frem for udelukkende at have fokus på funktion. Jacob Møller ser derfor plads til Akustikcompagniet som spiller på markedet for akustikløsninger.

»Akustikcompagniet er certificeret til at installere løsninger med akustikplader fra Rockfon, som giver en helt glat overflade, er fri for synlige samlinger og har markedets allerbedste akustiske egenskaber«, forklarer Jacob Møller.

Hul i markedet skaber forretningspotentiale

For Jacob Møllers vedkommende er medejerskabet i Akustikcompagniet drevet af en unik forretningsmulighed og en drøm om at blive iværksætter.

»Store rum med glatte lofter og vægge, som mange ønsker i dag, giver udfordringer i forhold til akustik og indeklima«, siger Jacob Møller. Han fortsætter:

»Jeg mener, at der er et hul i markedet for færdige akustikløsninger, som hverken går på kompromis med egenskaber, visuelt udtryk, bæredygtighed eller sikkerhed. Nogen skal fylde hullet ud. Det er her, at Akustikcompagniet kommer til at gøre en forskel«, slutter Jacob Møller. Han ser frem til at sætte fart på udvikling og vækst af den virksomhed, som stifteren, Thomas Olesen, har lagt grundstenen til.

Yderligere information

For yderligere information kontakt direktør Jacob Møller, telefon +45 53 38 07 51 eller info@akustikcompagniet.dk